Viden om kunstterapi

Hvad er kunstterapi og hvor kan den anvendes i Danmark

Kunstterapi er en terapeutisk praksis, der bruger metoder og materialer til at udtrykke og udforske følelser, tanker og oplevelser. Det kan omfatte aktiviteter som maleri, tegning, skulptur, musik, dans eller teater.

Hvor anvendes kunstterapi i Danmark?

Kunstterapi bruges inden for forskellige områder, herunder sundhedsvæsenet, skoler, fængsler, sociale tjenester og private praksisser. Det kan være til gavn for personer med mentale helbredsproblemer, udviklingsforstyrrelser, traumer, krise, stress og andre udfordringer.

Det er muligt at uddanne sig til kunstterapeut i Danmark. Der findes flere institutioner, herunder nogle universiteter og private uddannelsesudbydere, der tilbyder uddannelser eller kurser inden for kunstterapi. Disse uddannelser kan give en professionel viden og færdigheder til at arbejde som kunstterapeut og eventuelt få anerkendelse fra relevante organisationer og foreninger.

Hos Sjælsro i Greve kan du tage en 2-årig grunduddannelse i kunstterapi, hvor du får mulighed for at dykke dybt ned i både faglig og personlig udvikling.
Hvis du vil mere kan du tage vores 4 årige uddanelse og blive certificeret REG. Kunst- og psykoterapeut. Denne uddannelse placerer dig som en af de bedste terapeuter i Danmark. 

Har du allerede en relevant baggrund eller tidligere kurser, tilbyder vi også en 1-årig efteruddannelse, som bygger videre på dine egne erfaringer og giver dig nye kreative redskaber til arbejdet med dig selv og andre.

Kunstterapi i praksis

Et eksempel på, hvordan kunstterapien kan anvendes til at forløse feks. stress, kan være følgende:

En person oplever konstant højt stressniveau på grund af arbejdspres og personlige udfordringer. Vedkommende søger hjælp hos en kunstterapeut for at finde en måde at håndtere og reducere sin stress.

Under kunstterapiseancerne får personen mulighed for at udtrykke sine følelser og tanker gennem kunstneriske aktiviteter såsom maleri eller skulptur. Kunstterapeuten skaber et trygt og støttende rum, hvor personen kan udforske og udtrykke sig frit.

Gennem kunstneriske processer begynder personen at udforske og genopdage sine egne ressourcer og færdigheder. Ved at arbejde med farver, former og materialer får personen mulighed for at give udtryk for forbundne følelser og oplevelser, der ofte er svære at verbalisere.

Kunstterapeuten guider personen i refleksion over deres kunstværk og hjælper med at identificere temaer, symboler og ressourcer i det kunstneriske udtryk. Denne analyse og dialog kan give personen en ny indsigt og forståelse af deres stressfaktorer samt et alternativt perspektiv på, hvordan de kan håndtere dem.

Gennem kunstterapi får personen mulighed for at frigive opbygget stress og angst i en kreativ og helbredende proces. Værket og terapiprocessen kan efterfølgende fungere som en påmindelse og ressource til at mindske og håndtere stress i hverdagen.

Det er vigtigt at bemærke, at kunstterapi er en individuel proces, og det konkrete eksempel kan variere afhængigt af den enkelte persons behov og præferencer.

Definition af kunstterapi

Kunstterapi er en psykoterapeutisk metode, hvor kunstneriske udtryksformer – såsom billedkunst, musik, dans, drama eller poesi – anvendes som primære medier til kommunikation, selvudforskning og heling.

Centralt i kunstterapi er den antagelse, at kreative processer kan facilitere psykologisk indsigt og transformation, også dér hvor sproget kommer til kort¹.

Ifølge American Art Therapy Association (AATA) defineres kunstterapi som: *“an integrative mental health and human services profession that enriches the lives of individuals, families, and communities through active art-making, creative process, applied psychological theory, and human experience within a psychotherapeutic relationship”*².

Afgrænsning

Kunstterapi adskiller sig fra almindelig kreativ udfoldelse ved at være systematisk forankret i en terapeutisk ramme, hvor en uddannet kunstterapeut faciliterer processen.

Der skelnes mellem kunst som terapi (selve skabelsesprocessen har helende virkning) og kunst i terapi (hvor værkerne analyseres og bearbejdes inden for en terapeutisk kontekst)³. Afgrænsningen indebærer også, at kunstterapi ikke er kunstundervisning eller rekreativ hobbyaktivitet, men en målrettet terapeutisk praksis, der hviler på både kunstneriske og psykologiske teorier⁴.

Virkeområder for kunstterapi

Kunstterapi anvendes bredt inden for kliniske, pædagogiske og samfundsmæssige kontekster. Den har dokumenteret effekt i arbejdet med:

  • Psykiske lidelser såsom angst, depression og PTSD⁵

  • Traumebearbejdning, især hos børn og voksne med komplekse oplevelser⁶

  • Somatisk sygdom og rehabilitering, hvor kreative processer kan styrke livskvalitet og mestring⁷

  • Udviklings- og læringsforløb, eksempelvis i skolepsykologi og specialpædagogik⁸

  • Eksistentielle og spirituelle processer, herunder sorg, identitet og livsforandringer⁹

Virkeområdet spænder dermed fra kliniske behandlingsinstitutioner til sociale indsatser, skoler, flygtningearbejde og privat praksis.

Kunstterapiens metode

Metodisk bygger kunstterapi på integration af kreative processer og psykodynamiske, humanistiske eller jungianske teorier afhængigt af terapeutens uddannelse og tilgang¹⁰.

I en typisk session faciliterer terapeuten en proces, hvor klienten udtrykker sig gennem et kunstnerisk medium. Herefter følger refleksion, dialog og fortolkning – enten af klienten selv eller i samarbejde med terapeuten.

Ifølge Edith Kramer, en pionér inden for feltet, har kunstprocessen både en terapeutisk effekt i sig selv (den skabende proces) og en diagnostisk dimension (kunstværkets symbolik som afspejling af indre psyke)¹¹.

I jungiansk kunstterapi har symbolets fremkomst særlig betydning: gennem det kreative udtryk kan ubevidste indhold materialiseres og integreres i bevidstheden, hvilket understøtter individuationen¹². Denne metode betoner ikke blot symptomreduktion, men også psykologisk vækst og heling gennem symbolsk arbejde.

Har du spørgsmål om kunstterapi?

Er du nysgerrig på, hvordan kunstterapi kan hjælpe dig – eller ønsker du at vide mere om vores uddannelse og tilgang?
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. 

Referencer

  1. Malchiodi, C. A. (2007). The Art Therapy Sourcebook. McGraw-Hill.
  2. American Art Therapy Association (AATA). (2017). About Art Therapy. Hentet fra www.arttherapy.org
  3. Waller, D. (2006). Art Therapy for Children: How It Leads to Change. Routledge.
  4. Case, C., & Dalley, T. (2014). The Handbook of Art Therapy. Routledge.
  5. Reynolds, F., & Lim, K. H. (2007). Contribution of visual art-making to the subjective well-being of women living with cancer: A qualitative study. The Arts in Psychotherapy, 34(1), 1–10.
  6. Kalmanowitz, D., & Lloyd, B. (2005). Art Therapy and Political Violence: With Art, Without Illusion. Routledge.
  7. Stuckey, H. L., & Nobel, J. (2010). The connection between art, healing, and public health: A review of current literature. American Journal of Public Health, 100(2), 254–263.
  8. Moon, C. H. (2002). Studio Art Therapy: Cultivating the Artist Identity in the Therapist. Jessica Kingsley.
  9. Allen, P. B. (1995). Art Is a Way of Knowing: A Guide to Self-Knowledge and Spiritual Fulfillment Through Creativity. Shambhala.
  10. Rubin, J. A. (2001). Approaches to Art Therapy: Theory and Technique. Brunner-Routledge.
  11. Kramer, E. (2000). Art as Therapy: Collected Papers. Jessica Kingsley.
  12. Jung, C. G. (1966). The Practice of Psychotherapy (Collected Works Vol. 16). Princeton University Press.