Værdigrundlag og etik
Etiske regler foreningen af danske Psykoterapeuter
Formål
De etiske regler gælder for alle praktiserende psykoterapeuter og psykoterapeutstuderende, der er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP). De etiske regler skal tjene til at styrke god og forsvarlig behandling af klienter og understrege vigtigheden af det etiske ansvar, der er forbundet med psykoterapien som fag.
Etiske regler
§ 1. En psykoterapeut skal varetage klientens bedste interesse, støtte klientens eget ønske om udvikling og anerkende klientens livsverden. Respekten for klienten går altid forud for psykoterapeutens interesser.
§ 2. Psykoterapeuten må ikke indgå i seksuelle, intime, private eller forretningsmæssige relationer med en klient, herunder på nogen måde anvende det terapeutiske tillidsforhold til at udnytte klientens ressourcer eller kompetencer, hverken til fordel for sig selv eller andre, eller til skade for klienten.
§ 3. Psykoterapeuten har grundlæggende tavshedspligt omkring alle forhold vedrørende klienten, herunder om der foreligger et klientforhold, både under og efter terapiens ophør.
§ 4 Psykoterapeuten skal i forbindelse med gruppeterapeutiske processer italesætte krav om tavshedspligt og dermed klargøre, at der ikke må videregives, udnyttes, eller på anden måde gøres brug af den fortrolige information, der fremkommer under sessionerne.
§ 5 Psykoterapeuten skal i forbindelse med supervision, hvad enten det er individuel supervision eller gruppesupervision, italesætte krav om tavshedspligt og dermed klargøre, at der ikke må videregives, udnyttes, eller på anden måde gøres brug af den fortrolige information, der fremkommer under supervisionen.
§ 6. På trods af krav om tavshedspligt, er psykoterapeuten forpligtet til at bryde denne i forbindelse med informationer, der kalder på afværge- og underretningspligt. Her er tale om sager, der går under loven om social service § 154: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Desuden optræder afværge- og underretningspligt, hvor der i forbindelse med psykoterapien fremkommer oplysninger, der peger på at klienten kan udgøre en reel fare eller skade for enten sig selv, et medlem af terapigruppen, psykoterapeuten eller for tredjeparter, og altid i overensstemmelse med gældende lovgivning. Psykoterapeuten skal underrette bestyrelsen for FaDP, hvis tavshedspligten brydes.
§ 7. Al journalføring, uanset om den er digital eller skriftlig, skal foregå med klientens samtykke og følge Persondataforordningen.
§ 8. Psykoterapeuten skal af egen drift henvise en klient til anden behandling, herunder til sundhedsfaglig behandling, hvis psykoterapeuten mangler kompetence for klientens problemer/ønsker, eller hvis psykoterapeutens objektivitet kompromitteres. Henvisningen til anden behandling/behandler skal altid baseres på klientens behov og udføres etisk og professionelt.
§ 9. Psykoterapeuten har ansvaret for, at en igangværende terapi altid afsluttes på en terapeutisk forsvarlig måde, evt. ved henvisning til anden relevant form for terapi, til sundhedsfaglige personer eller en anden psykoterapeut.
§ 10. Psykoterapeuten forpligter sig til at udvise konduite i varetagelsen psykoterapien og yde faget respekt.
§ 11. Psykoterapeuten har ansvar for at sikre sin faglighed ved at få egenterapi og supervision, samt gennemføre ajourføring / efteruddannelse.
§ 12. Psykoterapeuten forpligter sig til, skulle psykoterapeuten få personlige problemer, at søge vurdering af egen faglig habilitet gennem egenterapi og supervision.
§ 13. Psykoterapeuten skal udvise kollegial respekt. Skulle psykoterapeuten blive opmærksom på, at et medlem af foreningen overtræder foreningens etiske regelsæt, er psykoterapeuten forpligtet til at gøre kollegaen opmærksom herpå. Skulle adfærden fortsætte trods henvendelsen, er psykoterapeuten forpligtet til at rette henvendelse til FaDP’s Klagenævn vedrørende overtrædelsen.
§ 14. Psykoterapeuten har pligt til velvilligt og med størst mulig omhyggelighed, samvittighed og hurtighed at besvare klager fra klienten og henvendelser fra FaDP’s Klagenævn.
Procedurebeskrivelse klagesagsbehandling
Klagenævnets medlemmer:
FaDP’s Klagenævn
Stk. 1: FaDP’s Klagenævn består af fem medlemmer; en jurist valgt af generalforsamlingen samt fire medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Disse kan ikke samtidig have andre tillidsposter i foreningen. FaDPs Klagenævn er et uvildigt og uafhængigt nævn. De generalforsamlingsvalgte medlemmer af nævnet vælges for 2 år ad gangen.
Stk. 2 : FaDP’s Klagenævn behandler og afgør klager fra brugere af psykoterapi over den behandling, de har fået af foreningens medlemmer, samt klager fra psykoterapeuter over nægtelse af optagelse i foreningen, jf. § 6, stk. 5. Klagenævnet kan sanktionere overtrædelser af foreningens regler, herunder overtrædelse af reglerne for god klinisk praksis (GCP). Klagenævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for generalforsamlingen.
Stk. 3: Klagenævnet behandler og afgør endvidere klager over medlemmers overholdes af foreningens vedtægter og etiske retningslinjer eller kollegiale regler samt klager vedrørende fratagelse af medlemskab af foreningen eller fratagelse af tilladelse til at anvende titlen registreret psykoterapeut. Klagenævnet kan sanktionere overtrædelser af foreningens regler, herunder overtrædelse af reglerne for god klinisk praksis (GCP).
Stk. 4: FaDP’s Klagenævn behandler klager over uddannelsesinstitutters overholdelse af foreningens vedtægter og etiske retningslinjer.
Inhabilitet
Stk. 1
Et bestyrelsesmedlem eller suppleant for samme er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
vedkommendes ægtefælle eller samlever, beslægtede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2: Den, der er inhabil i forhold til en sag, kan ikke medvirke til behandlingen af den pågældende sag, og må ikke træffe beslutning eller deltage i afgørelsen af sagen.
Stk. 3: Det påhviler medlemmet eller suppleanten selv at gøre opmærksom på, hvis det må antages, at der foreligger omstændigheder, der kan bevirke inhabilitet.
Stk. 4: Reglerne om inhabilitet finder tilsvarende anvendelse på et medlem af Optagelsesudvalget, et medlem af Klagenævnet, medlemmer af bestyrelsen samt øvrige udvalg og nævn, der er eller bliver nedsat af foreningen.
Hvad kan du klage over:
Klagenævnet kan behandle klager over:
a) Den behandling, du har fået af psykoterapeuten (behandler/klient-situation).
b) Psykoterapeutens manglende overholdelse af foreningens regelsæt for god klinisk praksis.
c) Berettigelsen af foreningens afgørelser i relation til medlemskab og registrering (gælder for nuværende og tidligere medlemmer samt ansøgere om medlemskab og registrering).
d) Psykoterapeutens manglende overholdelse af foreningens vedtægter, retningslinjer for god klinisk praksis, eller foreningens etiske retningslinjer.
e) Et uddannelsessteds manglende overholdelse af foreningens vedtægter eller etiske retningslinjer for uddannelsessteder.
FaDP’s klagenævn kan ikke behandle klager af ansættelsesretlig eller øvrig privatretlig karakter.
Fristen for indbringelse af en sag for FaDP’s Klagenævn er 2 år fra henholdsvis behandlingen/uddannelsen blev afsluttet eller afgørelsen vedrørende medlemskab eller registrering blev meddelt den pågældende psykoterapeut.
Hvad kan en afgørelse gå ud på:
Klagenævnet kan afgøre sagen ved:
1) at der ikke er grundlag for at udtale kritik,
2) en irettesættelse,
3) fratagelse af medlemskab (eksklusion), eller
4) afregistrering.
I sager vedrørende uddannelsessteder indstiller klagenævnet til bestyrelsen, hvordan de mener, sagen bør afgøres. Det er bestyrelsen, der har afgørelseskompetencen i disse sager.
Vejledning
Hvis du ønsker at klage over en psykoterapeut, der er medlem af FaDP, kan en sådan klage indgives skriftligt til FaDP’s Klagenævn på kontakt@klagenaevn.fadp.dk. Al korrespondance i en klagesag sker skriftligt.
Klage over en FaDP psykoterapeut
Det forudsættes, at en klage først er stillet direkte til psykoterapeuten. Hvis dette ikke har ført til en løsning, kan næste skridt være at kontakte FaDP’s Klagenævn.
Klageprocessen opsummeret
Klagen modtages og screenes af klagenævnet, der vurderer, om sagen kan behandles af nævnet. Derefter faciliteres en mæglingssession mellem klager og indklagede. Hvis mæglingen ikke fører til en tilfredsstillende løsning for begge parter, behandler nævnet klagen og træffer afgørelse i sagen efter partshøring.
Detaljeret beskrivelse af klageprocedure i forbindelse med klage over psykoterapeut
Hvis du vil klage over en psykoterapeut, der er medlem af FaDP, skal proceduren følges:
Beskriv det forhold, du ønsker at klage over, så præcist som muligt, og send det pr. e-mail til FaDPs klagenævn på kontakt@klagenaevn.fadp.dk
Når klagebeskrivelsen er modtaget, vurderer nævnet, om sagen kan behandles, eller om der er behov for yderligere oplysninger, før sagen kan behandles. Hvis der er behov for yderligere oplysninger, bliver klager anmodet om at fremkomme med disse oplysninger.
Klager og indklagede informeres om, at der er en klage under behandling, indholdet af klagen og om nødvendigt, om behovet for en supplerende udtalelse. Indklagede får her mulighed for at kommentere på klagen.
Mæglingssession mellem klager og indklagede faciliteres af klagenævnet. Både klager og indklagede har mulighed for at medbringe en bisidder til mæglingen.
Hvis mæglingen fører til en tilfredsstillende løsning for begge parter, og klager er tilfreds med resultatet af mæglingen, afsluttes sagen. Parterne meddeles dette skriftligt. Hvis klager ikke er tilfreds med løsningen, behandler klagenævnet sagen skriftligt.
Klagenævnet tilstræber enighed i afgørelsen. Hvis der ikke kan opnås enighed, afgøres sagen efter almindeligt stemmeflertal.
Klagenævnet sender afgørelsen til klager og indklagede. Hvis det vurderes, at afgørelsen har principiel betydning, udarbejdes et notat om sagen til bestyrelsen, der offentliggør dette for foreningens medlemmer.
Hvis klagen frafaldes under sagsbehandlingen, bliver sagen afsluttet og dette meddeles parterne.
Sagens parter har efter anmodning ret til indsigt i det materiale, der indgår i sagen, indenfor 4 uger efter anmodningens modtagelse.
Sagens parter har adgang til genoptagelse af en sag, hvis der viser sig at være væsentlige ændringer i afgørelsesgrundlaget. En anmodning om genoptagelse skal være begrundet, og skal være indgivet senest 1 år efter afgørelsen i den oprindelige sag er meddelt parterne.
Hvor lang tid tager behandling af en klage?
Tidsforbruget i sagsbehandlingen afhænger af flere faktorer: sagens kompleksitet, antal klagepunkter, de involverede parters samarbejdsvilje mv. Små og ukomplicerede sager løses normalt inden for få måneder. Komplekse sager kan tage længere tid. I FaDP stræber vi altid efter hurtig sagsbehandling.
Fristen for indbringelse af en sag for FaDP’s Klagenævn er 2 år fra henholdsvis behandlingen blev afsluttet eller afgørelsen vedrørende medlemskab eller registrering blev meddelt den pågældende psykoterapeut.
Klage over uddannelsessted
FaDP’s klagenævn kan alene behandle klager mellem studerende og uddannelsessteder, hvor der er tale om en overskridelse af foreningens etiske regelsæt for uddannelsessteder. Af regelsættet fremgår følgende:
Uddannelsesstedet er forpligtet til at udforme interne disciplinære procedurer, som inkluderer klart definerede etiske retningslinjer. Ved medlemskab fremsendes kopi af uddannelsesstedets disciplinære procedurer og etiske retningslinjer til FaDP’s Optagelsesudvalg.
De interne etiske retningslinjer skal som minimum overholde følgende fundamentale principper:
Beskyttelse af den enkelte studerendes personlige vækst og læringsproces.
Garanti for habilitet for enhver person tilknyttet uddannelsesstedet, selv i tilfælde af multiple roller.
Uddannelsesstedet er forpligtet til omhyggeligt at undervise i fagets etik og håndtering af etiske dilemmaer.
Uddannelsesstedet er forpligtet til at sikre, at både ansatte og studerende er fuldt bekendte med de interne etiske retningslinjer.
Ved konflikter mellem studerende og uddannelsessteder opfordrer FaDP’s Klagenævn uddannelsesstederne og studerende til at først at søge mægling gennem uddannelsesstedernes studieråd. Kan konflikten eller uenigheden ikke løses ad denne vej, kan Etisk Klagenævn inddrages i sagen. Er der tale om juridiske uoverensstemmelser, fx med baggrund i kontraktlige forhold, råder foreningen de involverede parter til at søge juridisk bistand. Foreningen yder ikke juridisk bistand.
Detaljeret beskrivelse af klageprocedure i forbindelse med klage over uddannelsessted
Hvis du som medlem vil klage over et uddannelsessted, der er medlem af FaDP, skal proceduren følges:
Beskriv det forhold, du ønsker at klage over, så præcist som muligt, og send det pr. e-mail til FaDP’s Klagenævn på kontakt@klagenaevn.fadp.dk
Når klagebeskrivelsen er modtaget, afklarer nævnet, om sagen kan behandles, eller om der er behov for yderligere oplysninger. Hvis der er behov for yderligere oplysninger, bliver klager anmodet om at fremkomme med disse oplysninger.
Klager og indklagede informeres om, at der er en klage under behandling, indholdet af klagen og om nødvendigt, om behovet for en supplerende udtalelse. Indklagede får her mulighed for at kommentere på klagen.
Klagenævnet gennemgår sagen og holder klagers punkter op mod foreningens etiske retningslinjer for uddannelsessteder samt foreningens vedtægter og overordnede formål.
Klagenævnet kommer med en udtalelse:
at der ikke er grundlag for at udtale kritik,
en irettesættelse,
fratagelse af medlemskab (eksklusion), eller
afregistrering.
I forbindelse med pkt. c og d skal nævnet rådføre sig med Optagelsesudvalget. Eksklusion eller afregistrering kræver afstemning med flertalsafgørelse i de to organer: Klagenævn og Optagelsesudvalg. Ved stemmelighed er formanden for Klagenævnets stemme afgørende. Såvel fratagelse af medlemskab og/eller afregistrering gøres tidsbestemt. Efter karantæneperioden kan medlemskab og/eller registrering genansøges. Dette fordrer, at påtalte kritikpunkter er håndteret og at der er rettet op på fejl og mangler.
Sagens parter har efter anmodning ret til indsigt i det materiale, der indgår i sagen, inden for 4 uger efter anmodningens modtagelse.
Hvis klagen frafaldes under sagsbehandlingen, bliver sagen afsluttet og dette meddeles parterne.
Sagens parter har adgang til genoptagelse af en sag, hvis der viser sig at være væsentlige ændringer i afgørelsesgrundlaget. En anmodning om genoptagelse skal være begrundet, og skal være indgivet senest 1 år efter afgørelsen i den oprindelig sag er meddelt parterne.
Værdigrundlag
På Sjælsro Skolen stiler vi efter en høj professionel etisk standard.
Derfor underskriver alle studerende ved studiestart, at de vil overholde skolens etiske regelsæt for god klinisk praksis.
Vi arbejder løbende igennem hele uddannelsen med de etiske aspekter af klientarbejdet, så det implementeres i det praktiske klientarbejde.
Vi tilhører ikke nogen religiøs retning, eller politisk overbevisning.
Vi er en skole, der tilbyder uddannelser med psykoterapeutisk kompetence. At uddanne top kompetente, bevidste, terapeuter med etikken i højsæde er er vores intention.
Etikken er et af vore væsentligste elementer på skolen. Det at komme ind til vore sande motiver, bag illusionerne. Ind til der, hvor handlingerne stemmer overens med holdningerne, er vores omdrejningspunkt.
Skoleleder HelleSofia skriver:
For 20 år siden var jeg i praktik som sygeplejerskestuderende på et plejecenter i Jylland. Det var en praktik i ledelse og administration og jeg glædede mig super meget til at opleve, hvordan WHOs målsætning om “Sundhed for alle år 2000” kom til udtryk netop her.
Da jeg ankom til stedet, mødte der mig en smilende oversygeplejerske. i de allerfineste rammer, lyse og lækre nybyggede lokaler blev jeg mødt af smil og venlighed. Jeg kan huske, jeg tænkte, at det måtte da være et fantastisk sted at blive gammel. Jeg blev budt på en kop kaffe og fik en kopi af plejecenterets værdigrundlag og mål. Jeg var glad og let indeni. Der stod b.la. “Vi respekterer den enkelte borgers integritet”, “Vi drager omsorg for” mm. Det lød super fint og dejligt. Vi sad lidt der i duften af kaffe og høje forventninger, uden ord, bare med hinanden svøbt ind i dejlighed og fine værdier indtil en høj lyd fra gangen fik min opmærksomhed derud. Jeg spurgte om, jeg kunne gå ud og kigge hvad det var og sygeplejersken smilede pænt. På gangen, der nu igen var blevet stille, hørte jeg latter og stemmer fra et værelse. Jeg nærmede mig og kunne kigge direkte ind til en beboer.
En ældre kvinde lå i sengen og to hvidklædte personaler stod hos hende – én vaskede i hovedet, en vaskede forneden, vinduer og døre stod åbne og de to hvidklædte talte lystigt til hinanden….om kvinden her, der var dement og en anden beboer på centeret.
Jeg stivnede og stod bare der i døråbningen med de fine værdier i hånden. Jeg kunne mærke vreden og gråden i halsen. Jeg fik øjenkontakt med den gamle kvinde i sengen. To dybe, kærlige øjne, der udstrålede så megen nærvær og klogskab. Jeg føler det som et af de vigtigste og dybeste, mest autentiske øjeblikke i mit liv. Stilheden og det nærvær jeg følte med den kvinde var overvældende. Tiden stod stille, det føltes som evigheder inden jeg igen hørte verdens lyde og de to personalers kvidder.
Jeg drejede rundt og gik med desillusionerede skridt hen og konfronterede oversygeplejersken med, hvad jeg havde set. Hendes reaktion var: “Nu skal du ikke blive for kæk, du har kun været her i 1/2 time”. Det var dråben. Jeg tog mine ting og gik. Tårerne trillede ned af mine kinder og jeg mærkede oprøret indeni.
Jeg gik til min vejleder der heldigvis var en super klog kvinde. En kvinde der senere blev min ven og mentor. Hun sagde til mig: “Helle, denne hændelse sker fordi du skal lære noget, du senere skal lære videre. Du bliver nødt til at gå tilbage og fortælle hvad du så”.
Trods massiv angst og masser af modstand indeni, valgte jeg at gøre det. Jeg gik tilbage og fortalte det jeg havde set og stillede spørgsmål ved, hvordan handlinger og holdninger på stedet fulgtes ad. Hvordan kan vi sige “Jeg drager omsorg for og TRO på det og så handle stik modsat?
Det blev startskuddet til min afsluttende opgave på sygeplejestudiet, med det etiske aspekt i højsædet: “Hvordan får vi handlinger og holdninger til at stemme overens, så vi kan forbedre vilkårene på de danske plejecentre?” blev titlen.
Omdrejningspunktet i min opgave og i livet sidenhen blev:
Kierkegaard, SV bd 18 s 92
“At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse”
K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956.
“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”
Det er det vi forsøger på Sjælsro
* At få det vi lever til at stemme overens med vores dybeste overbevisninger.
* At få holdninger og handlinger til at stemme overens.
* At finde ind til de reelle motiver bag handlingerne.
* At finde ind til vores egen Sjælsro, bag om facaderne, ind til essensen af det vi ER for der ER vi ETIKKEN.
Der er ikke længere nogen adskillelse. Der er kun Kærligheden og medmenneskeligheden.
Vi ser at det du er, er jeg også. Dine drømme er mine, dit liv er mit.
I Kærlighed,
Helle-Sofia